5. maj. 2025
Af Caroline Andersen

Bachelorette-stjernen Lissa Paustian sætter ord på bruddet

Andreas Holm og Lissa Paustian.
Andreas Holm og Lissa Paustian.
Foto: Hanne Juul
Bachelorette-stjernen Lissa Paustian fortæller åbent om, hvordan den første tid efter bruddet med Andreas Holm har været.

Lissa Paustian fandt kærligheden i bedste sendetid, men nu taler hun åbent om det smertefulde brud med Andreas Holm – og den svære tid, der fulgte.

Abonnement på BILLED-BLADET

Da TV2-programmet "Bachelorette" rullede over skærmen sidste år, forelskede Lissa Paustian sig i Andreas Holm. De forlod programmet som et par og delte glæden med hele Danmark.

Men lykken blev kortvarig.

I marts offentliggjorde de, at forholdet var forbi.

Nu, to måneder senere, sætter Lissa ord på oplevelsen i DR-radioprogrammet K-live.

– Vi blev kendte sammen på at være forelskede, og så går vi fra hinanden. Jeg synes, det har været sygt hårdt, fortæller hun og uddyber, hvordan hun oplevede bruddet midt i offentlighedens blik.

– Jeg synes, det var rædselsfuldt at stå i metroen. Jeg synes, det var forfærdeligt at gå i teatret, fordi jeg følte, at folk stod og kiggede på mig og kunne se lige igennem mig, fortæller hun i programmet.

Ifølge Lissa kom bruddet meget pludseligt. I et tidligere interview med SE og HØR har hun udtalt, at hun blev både chokeret og ked af det, men stadig ønsker Andreas det bedste.

Mere om: