28. nov. 2022
Af Caroline Andersen

Befri Pyrus: Underskriftindsamling er sat i gang

Jan Linnebjerg som Pyrus i "Alletiders Julemand". 
Jan Linnebjerg som Pyrus i "Alletiders Julemand".
Foto: TV 2
Julefreden har langt fra sænket sig efter TV 2 forleden besluttede at fjerne Pyrus “Alletiders julemand”, som ellers var den planlagte julekalender, der skulle vises i den søde juletid.

TV 2 har valgt at fjerne julekalenderen, da de mener, at der optræder stødende og krænkende indhold i julekalenderen sammenlignet med den tid, vi lever i nu.

Eksempler på stødende indhold kan blandt andet være, at der i julekalenderen optræder børn, der er malet sorte i ansigtet, da de er klædt ud som flødeboller.

- I vores gennemsyn mener vi, at 'Alletiders Julemand' indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst. Beslutningen er truffet på baggrund af en længerevarende periode med grundige overvejelser og drøftelser, udtaler Mette Nelund, der er konstitueret fiktionchef hos TV 2 til juleweb.dk.

Men Pyrus bliver dog ikke taget helt af skærmen, men bliver i stedet erstattet af den anden julekalender “Pyrus og alletiders eventyr”. Men det stiller tydeligvis ikke alle Pyrus fans tilfredse.

For nu er der startet en underskriftindsamling, der vil forsøge at få Pyrus tilbage på skærmen.

- Jeg syntes derfor vi skal stå sammen og få indsamlet så mange underskrifter vi kan, så vi kan få vores alle sammen elskede pyrus tilbage og ikke nedgøre pyrus mere, pyrus er en kultur der har levet i 28 år uden denne form for stødende aktivitet fra TV2, står det på underskriftindsamlingen.

Du kan skrive under på underskriftindsamlingen her.

Læs mere om: