5. dec. 2023
Af Majken Munk

Birthe Kjær har lært noget fra sin 75-års fødselsdag, som får betydning i julen

Birthe Kjær
Birthe Kjær
Foto: Hanne Juul
I efteråret fyldte Birthe Kjær 75 år, og hun har lært noget fra sin fødselsdag, som hun tager med ind i juletiden.

Birthe Kjær har endnu en gang haft et stort år.

Den danske musiker har som altid turneret land og rige rundt med sine hits, der stadig hitter blandt den danske befolkning.

Men særligt for 2023 er også, at Birthe Kjær i efteråret blev 75 år.

Den blev naturligvis fejret med den nærmeste familie omkring hende, og fødselaren blev begavet.

Men noget var helt anderledes i forhold til tidligere fødselsdage.

Det er faktisk noget, som hun har tænkt sig også at praktisere her i juletiden.

For det er ikke længe siden, at Birthe Kjær fandt et gammelt spolebånd, som hendes far havde optaget fra en juleaften. Det er siden blevet omformet, så hun nu har det på sin telefon.

Netop den optagelse har fået hende til at tænke meget over det med at give gaver juleaften.

- Det var lidt sjovt, fordi vi går meget efter ønskesedler nu. Men før i tiden var det jo tit overraskelser. Jeg fandt et gammelt kassettebånd, som min far havde optaget en juleaften. Der kan vi høre, at vi sidder og siger: ”Neeeej, skal jeg ha’ den?”. Det er den der begejstring for overraskende gaver, der var hjemmelavede. Tiden har ændret mange ting, fordi nu sidder vi nærmest med en bestillingsseddel i dag, fortæller hun til BILLED-BLADET, som møder hende til en pyntning af et juletræ for Ungdommens Røde Kors.

Derfor har hun med det in mente og ikke mindst med sin erfaring fra fødselsdagen tidligere på året taget en afgørende beslutning om sine egne ønsker.

- Jeg har lige haft fødselsdag, og dér havde jeg ikke ønsket mig noget som helst, fordi jeg syntes ikke, jeg manglede noget. Jeg fik så mange gode gaver, fordi de ikke fulgte en ønskeseddel. Så jeg agter ikke at skrive en ønskeseddel til jul. Jeg vil lade mig overraske til jul, fortæller hun og smiler.

Birthe Kjær er en af de 11 kendte danskere, der har pyntet et juletræ for Ungdommens Røde Kors.

Juletræet med dets mange gaver er på auktion, og træet samt dets gaver går til personen med vinderbuddet.

Ungdommens Røde Kors juletræsauktion 2023

Giv dit bud på Birthe Kjærs træ eller et af de andre juletræer her.

Læs mere om: