17. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Caroline Fleming efter diagnose: Jeg har haft alt for travlt

Caroline Fleming
Caroline Fleming
Foto: Aller Foto
Den seneste tid har været hård for Caroline Fleming, der netop har fået stillet en alvorlig diagnose.

Caroline Fleming, 45 år, har fået stillet diagnosen ADHD, og det fortæller hun modigt hele verden om via de sociale medier.

Caroline Fleming er åben

For Caroline er det særlig vigtigt at være åben om sin lidelse, fordi hendes egen niårige søn Nicholas kom i udredning i november 2019 og fik stillet samme ADHD-diagnose i februar 2020.

Caroline Fleming understreger, at det er yderst vigtigt at forstå, at ADHD er et alvorligt handicap, men at det ikke har noget med de personlige karakteregenskaber at gøre.

Medfødt lidelse

Det er i al sin enkelthed en medfødt neurobiologisk lidelse, og det er ikke på nogen måde ens egen skyld, hvis man er ramt af lidelsen.

- Jeg har haft alt for travlt med at have ADHD til overhovedet at skænke det en tanke. Diagnosen er stadig et meget nyt territorie for mig, lyder det fra Caroline Fleming på de sociale medier, og hun fortæller desuden, at da hun delte diagnosen med sine tætteste veninder, gjorde de hende opmærksom på, at det havde de faktisk vidst i mange år.

Mange tegn

Caroline fortæller, at hun egentlig længe har kunnet se mange tegn på lidelsen hos både hende selv og hendes søn.

Det er dog lykkedes Caroline at leve fint med ADHD, og hun ser da også lyst på fremtiden.

Alle skal have hjælp

Som ambassadør for ADHD-foreningen vil hun nu være med til at nedbryde tabuet omkring lidelsen, så alle kan få den samme hjælp, som hun og sønnen Nicholas nu får

Læs mere om: