31. dec. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Charlotte Bircow overfaldet af tricktyve: Jeg er stadig rystet

Charlotte Bircow
Charlotte Bircow
Foto: Kaspar Wenstrup
Ved højlys dag midt i København har Charlotte Bircow fået sig en barsk oplevelse. En tyv og hans makker forsøgte fysisk at vriste værdigenstande fra hende.

Charlotte Bircow er stadig dybt rystet, efter at hun ved højlys dag midt i København fik sig en barsk oplevelse.

En tyv og hans makker forsøgte fysisk at vriste værdigenstande fra hende.

Nu er de to gerningsmænd blevet anholdt, hvilket Bircow fortæller om på sin Instagram-profil.

Vi har fået lov til at bringe opslagene om episoden her i artiklen

- Stor cadeau til Kbh’s politi der netop har anholdt de to mænd efter min afhøring og signalement af dem, lyder det blandt andet fra Charlotte Bircow i forbindelse med den voldsomme hændelse, som hun på sin Instagram-profil og Facebook-side har beskrevet i detaljer.

Charlotte Bircow er rystet

- Er stadig rystet!!- til skræk og advarsel for alle kvinder og mænd, unge som modne der besøger indre København, kommer det fra Charlotte Bircow, der har mere på hjerte.
- Var på vej hen til min bil der holdt på Landgreven, da jeg blev stoppet af en ung mand 25-30 år med østeuropæisk udseende der sagde “ Hey sorry, you are not allowed to park here because of the hotel” okay, sagde jeg mens alle mine alarmklokker ringede, fordi jeg har læst om de tricktyve der stjæler ure fra småberusede i nattelivet, men det her var højlys dag, lyder det fra Bircow, som herefter hurtigt forsøgte at sætte sig ind i sin bil.

Fysisk angreb på Charlotte

Den unge fyr blokerede dog, så hun ikke kunne lukke døren, og han sagde “ Hey, come on give me a High Five”.

- No sagde jeg hvorefter han greb fat om mit venstre håndled og prøvede at hive mig ud af bilen, mens han sagde” come on we are going to Dance some Zumba” . Kunne godt se at han var på vej til at stjæle bla. min smukke nye ring som jeg lige har fået af min kæreste, så skubbede ham væk og fik hevet min arm til mig og lukket bildøren, fortæller Charlotte Bircow, der til sin skræk oplevede, at gerningsmanden prøvede at løbe hen til bildøren og ligeledes hans kammerat, som tilsyneladende stod på den anden side af vejen.

Trådte på speederen

- Jeg trådte på speederen og kørte af sted. Tog dog en runde i håb om at finde dem og tage et billede, men væk var de. Det er anmeldt til Kbhs politi, som ser om de kan finde dem ud fra min beskrivelse. Pas på og lad ure og smykker blive hjemme når du skal til Kbh - også om dagen. Godt nytår, kommer det fra Charlotte Bircow, der altså nu er tilfreds med, at Københavns Politi har anholdt de to mænd, der forsøgte at stjæle fra hende.

Læs mere om: