21. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Claus Møller Jakobsen har en stor børneflok, og særligt én ting er vigtig for ham som far

Claus Møller Jakobsen
Claus Møller Jakobsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Sammen med hustruen Andrea Elisabeth Rudolph har Claus Møller Jakobsen til sammen fem børn, og han går meget op i at være en god far.

Danskerne kender bedste Claus Møller Jakobsen som tidligere håndboldspiller og nuværende ekspert på TV 2, men der er også en anden rolle, der fylder rigtig meget i hans liv.

46-årige Claus Møller Jakobsen er nemlig far til en stor børneflok, og det ligger ham meget på sinde at udfylde den rolle så godt som muligt.

Børnene gør Claus Møller Jakobsen lykkelig

- Jeg går meget op i at være far, og jeg bruger meget tid på det. Jeg har mange børn, og jeg synes, jeg er god til at ramme dem, hvor de er. Vi har to teenagere, der skal håndteres på en helt særlig måde, og så har jeg en datter på 10, der kræver noget andet, og to små på fem og syv år, som stadig skal have hjælp til det meste. Det er enormt spændende at have dem trip, trap træsko og sjovt at se dem sammen. Det gør mig utrolig lykkelig. De er utrolig kærlige og søde ved hinanden på kryds og tværs, fortæller den tidligere håndboldspiller til BILLED-BLADET.

Han er gift med iværksætter og tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph.

Han har to børn fra et tidligere forhold, mens hun har en datter fra et tidligere forhold, og sammen har de sønnerne Arthur og Alfred.

- Jeg tror, Andrea synes, jeg er en god far, og jeg tror også, at mine børn er ganske godt tilfredse. Jeg tror, de har en tryg base, og det er det vigtigste. Når jeg tænker tilbage, er det vigtigste, som jeg har fået med hjemmefra, at det var trygt og kærligt at være hos min mor og far, og det tror jeg også, mine børn synes, jeg er med til at give dem. Uanset hvad de har lavet, kan de altid komme til mig, forsikrer Claus Møller Jakobsen, der lige for tiden er travlt optaget af VM i herrehåndbold.

Læs hele interviewet i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Claus Møller Jakobsen er gift med Andrea Elisabeth Rudolph. 
Claus Møller Jakobsen er gift med Andrea Elisabeth Rudolph.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: