19. apr. 2023
Af Majken Munk

Daimi tog afsked med sin gode ven: Løfter sløret for sød hemmelighed om Dario Campeotto

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Video: Kaspar Wenstrup
Da Dario Campeotto onsdag blev bisat, dukkede entertaineren Daimi også op for at tage afsked. Her afslørede hun en sød hemmelighed om sin gode ven.

På en smuk solskinsdag, der emmer af forår, blev 84-årige Dario Campeotto bisat.

Hans nærmeste var mødt op i Lindevang Kirke for at sige farvel en sidste gang.

Én af dem var den 79-årige sanger, skuespiller og musiker Daimi.

Hun har kendt Dario Campeotto siden 1960’erne, hvor de begge havde god gang i karrieren.

- Jeg har jo kendt Dario siden en gang i 1960’erne, fortæller hun til den fremmødte presse.

- Vi har lavet en bog sammen for en hel del år siden, og så har vi mødtes en gang imellem, for det gør man jo i showbiz, uddyber hun.

Bogen ”Daimi & Dario – Med showbiz i bakspejlet” udkom i 2010. Den handlede om, hvordan de to stjerner, der begge debuterede i 1961, oplevede at træde ind i underholdningsbranchen.

Det er dog ikke det eneste, Daimi har at sige om sin gode ven og kollega.

Lige som så mange andre kvinder i landet, har hun også haft et godt øje til manden med den fløjlsbløde stemme.

- Jeg var ret vild med ham, fortæller hun og uddyber:

- Jeg er stor fan af ham.

Daimi har ligesom Dario Campeotto også altid næret en stor kærlighed for revyen, som de begge har bevæget sig i.

Se videoen med Daimi til Dario Campeottos bisættelse over artiklen

Læs mere om: