17. feb. 2021
Af Trine Larsen

Greve Ingolf fylder år

Grevinde Sussie og Greve Ingolf af Rosenborg
Foto: Jesper Sunesen
Greve Ingolf af Rosenborg, dronning Margrethes fætter, fylder i dag 81 år. Det sker i nogenlunde fin form, for greven, der bor på Egeland ved Kolding med sin 10 år yngre grevinde Sussi af Rosenborg, bliver passet godt og forkælet

Greve Ingolf, dronning Margrthes fætter, der er født prins, fylder i dag 81 år og er dermed to måneder ældre end sin kusine Daisy.

Greven fejrer fødselsdagen stille og roligt sammen med sin 10 år yngre hustru, grevinde Sussie, med et spil tennis. Vel og mærke på TV, for parret følger levende og interesseret med i WTA-turneringen fra Melbourne i Australien.

- Vi skal jo underholde os med noget for, at det ikke bliver så kedeligt det hele. Jeg synes nok, det begynder at trække ud alt det her, lyder det fra greve Ingolf, der, ligesom grevinde Sussie er blevt vaccinet mod Corona-virus og derfor om et par dage er så beskyttet, som muligt.

- Men efter den anden vaccine har vi været syge begge to. Mest mig, der fik bivirkninger og influenza-symptomer. Men nu har vi det godt igen og er bare så glade for, at det endelig er overstået, siger grevinde Sussie, mens dagens fødselar tilføjer:

- Ja, vi er meget taknemmelig for, at have fået den. Det er en sten, som falder fra hjertet, siger greven, der sidste år var gennem et større og alvorligt sygdomsforløb, som en Corona-virus ville have gjort endnu mere alvorlig.

- Men bortset fra, at vi efter nogle dage med enormt meget sne ikke har kunet komme udenfor en dør, så går det godt, siger grevparret, der på lørdag har inviteret et par gode venner, så de også kan fejre grevinde Susies 71 år fødselsdag.

- Det glæder vi os til. I dag skal vi bare se tennis, og så skal Ingolf selvfølgelig have én af sine yndlingsretter, Tournedos med bearnaise og hjemmelavet rødgrød, for det elsker han, ler grevinde Sussie, der ligesom sin mand, glæder sig til at sneen smelter og foråret kommer, så parret igen kan komme lidt rundt.

Læs mere om: