dronning margrethe

Indholdsfortegnelse:

  1. Dronning Margrethe
  2. Dronning Margrethes studier
  3. Danmarks regent
  4. Dronningens opgaver
  5. Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
  6. Interesser og et kunstnerisk talent
  7. Dronningens slotte og ejendomme
  8. Dronningens æresbevisninger
  9. En moderne, glad og engageret regent

Dronning Margrethe II

Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10, var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og i tiltale Deres Majestæt.

Dronning Margrethe har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland.
Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.

Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.

Regentparret har altid været åbenlyst glade for hinanden. Se det søde galleri, hvor vi har samlet billeder fra parrets 50 års kærlighed her

Dronningeparret blev farmor og farfar første gang den 28. august 1999, da Prins Joachim og hans daværende hustru Prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte prins Nikolai. Siden fulgte hele 7 børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John (Prins Christian), søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.

Kronprins Frederik og Prins Joachim har fået 4 børn hver:

Kronprins Frederik & Kronprinsesse Mary:

  • Prins Christian Valdemar Henri John, greve af Monpezat (2005)
  • Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, komtesse af Monpezat (2007)
  • Tvillingeparret Prins Vincent Frederik Minik Alexander, greve af Monpezat og
  • Prinsesse Josephine Sophie Ivalo Mathilda, komtesse af Monpezat (2011)

Prins Joachim & Grevinde Alexandra:

  • Prins Joachim William Alexander Frederik, greve af Monpezat (1999)
  • Prins Felix Henrik Valdemar Christian, greve af Monpezat (2002)

Prins Joachim & Prinsesse Marie:

  • Prins Henrik Carl Joachim Alain, greve af Monpezat (2009)
  • Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie, komtesse af Monpezat (2012)

Læs meget mere om regentparrets 50 års kærlighed til hinanden og deres børn, i dette galleri af parret og deres sønner i anledning af deres guldbryllup

Dronningen Margrethes studier

Margrethe gik på N. Zahles Skole i København og blev i 1959 student som privatist. Samme år gennemførte hun gruppeføreruddannelsen i Kvindeligt Flyverkorps.

I perioden 1960-65 studerede hun ved universiteterne i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London. Studierne havde især fokus på politisk videnskab og arkæologi.

Danmarks regent

Margrethe II var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder Arveprins Knud og siden til hans ældste søn, Prins Ingolf.

Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.

Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.

Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.

Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.

Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe II fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.

Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.

Derfor er Margrethe II den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.

Dronningens opgaver

Danmarks styreform er konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken fungerer som statsoverhoved i et land med demokratisk valgt regering.

Monarken er i Danmark afskåret fra at udføre politiske handlinger, da dette varetages af regeringen og Folketinget. Love skal underskrives af regenten og den pågældende fagminister, før de er gyldige.

Dronning Margrethe spiller en vigtig rolle i udnævnelse og afskedigelse af regeringer. I forbindelse med en dronningerunde har hun en vigtig opgave i at udpege den person, der kan opnå størst opbakning og skabe grundlag for at danne regering.

Når en folkevalgt person har skabt grundlag for en regering uden flertal imod sig, meddeler personen dette til dronningen og anbefaler en regeringsudnævnelse.

Herudover varetager dronningen følgende opgaver:

  • Hun er forsvarets øverstbefalende.
  • Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til Dronningen, når de begynder deres hverv i Danmark.
  • Hun står i spidsen for statsbesøg.
  • Hun deltager i en lang række begivenheder i Danmark og besøger lokale initiativer og lokalt erhvervsliv. Blandt andet ynder hun at besøge Grønland og Færøerne på det årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
  • Hun afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg.
  • Dronningen sender lykønskninger til danske statsborgere i forbindelse med helt særlige mærkedage, herunder:
  • Bryllupsdage: Borgere, der kan fejre diamantbryllup (60 år), krondiamantbryllup (65 år), jernbryllup (70 år) og atombryllup (75 år)
  • 100-års fødselsdag, 105-års fødselsdag og 110-års fødselsdag
  • Og så er hun ikke mindst kendt for årligt at holde nytårstale d. 31. december klokken 18.00. Denne har hun formået at give personlighed, og i kombination med hendes sikre optræden har dette bidraget til, at kongehusets popularitet er styrket.


Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke

Sådan lyder dronningMargrethe II’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.

Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.

Interesser og et kunstnerisk talent

Udover sit virke som dronning og regent dyrker Margrethe II sine mange interesser, og især kunst og kreativitet er noget, som ligger dronningens hjerte nært.

Dronning Margrethe har blandt andet interesse for arkæologi og har deltaget i flere udgravninger, blandt andet i Etrurien. Denne interesse delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustav 6. Adolf af Sverige.

Yderligere er drinning Margrethe kendt for sin store kunstneriske interesse og tilhørende talent. Dronningen har stået bag design af julemærker, kostumer, broderier, bispekåber og illustrationer.

Også dans og teater er noget, som fanger dronningens øje, og derfor har hun været med til at designe og kreere kostumer, scenografier og découpager til blandt andre tv-teatrets ”Hyrdinden og skorstensfejeren” (1987), balletten ”Et Folkesagn” (1991), tv-filmen om H.C. Andersens ”Snedronningen” (1999-2000) og balletten ”Askepot” (2016, som blev fremført i Tivoli.

Læs meget mere om dronning Margrethes balletsucces Askepot her

Dronning Margrethes kunstneriske interesse har også udmundet i egne værker og hertil endda klækkelige priser på nationale og internationale kunstauktioner. Hun har flere gange udstillet på danske og udenlandske museer.

Dronning Margrethes slotte og ejendomme

Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for dronningen. Disse bruges som bolig og til repræsentative formål som ramme om dronning Margrethes virke som statsoverhoved.

Regentparret ejer også enkelte slotte og ejendomme privat.

Amalienborg Slot og de fire palæer, slottet består af, er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har residensbolig i Christian IX’s Palæ og anvender Christian VII’s Palæ som gæstebolig og til repræsentative formål.

I foråret og efteråret benytter regentparret desuden Fredensborg Slot, og en del af sommeren tilbringer de på Marselisborg Slot i Aarhus og Graasten Slot i Sønderjylland.

Dele af Christiansborg Slot i København står til rådighed for dronning Margrethe og benyttes til officielle formål som audienser, statsråd, gallamiddage og nytårskur.

Derudover ejer regentparret vinslottet Château de Cayx i Frankrig, hvor de hvert år holder sommerferie i det private.

Dronning Margrethe nyder altid en del af sommeren på Gråsten Slot. Se billedgalleriet af Margrethes vidunderlige sommerslot her

Dronning Margrethes æresbevisninger

Som Dronning af Danmark, bærer Margrethe mange dekorationer, ordener og tegn. Herunder er opridset de danske dekorationer:

  • Elefantordenen
  • Storkommandør af Dannebrogordenen
  • Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX.s fødsel
  • Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X.s fødsel
  • Dronning Ingrids Mindemedalje
  • Erindingsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
  • Hjemmeværnets fortjensttegn
  • Hjemmeværnets 25-års tegn
  • Civilforsvars-Forbundets hæderstegn
  • Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn
  • Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje, Guld, Nersornaat

En moderne, glad og engageret regent

Dronning Margrethe har aldrig lagt skjul på, at hun altid har elsket sit job. Det har været en lykke for hende at være dronning over det danske folk, ligesom det har været en lykke for danskerne.

I over 45 år har Danmark dermed haft en regent, som ikke bare brænder for sit arbejde, men som også fra dag ét har udført det uden at sætte en fod forkert.

Margrethe kastede sig ud i rollen som regent som ganske ung, men det betød ikke, at hun veg tilbage fra at gribe magten, hvor beskeden den end måtte være i et moderne og konstitutionelt monarki som i Danmark. Hun var kun 31 år, endnu ret nygift og med to små børn. Selvom Margrethe var godt forberedt på sin nye rolle som Danmarks regent, betød tronskiftet en kolossal forandring i hendes unge liv.

Margrethe har altid vidst, hvad der var hendes skæbne i livet, og trods hendes generthed og evige ydmyghed, tvivlede Margrethe aldrig på, at hun kunne klare opgaven – dette måske på grund af hendes fars store kærlighed og tillid til, at hun kunne magte det, og at det var hendes skæbne. Frederik 9.s værdifulde støtte sammen med en grundig og alsidig uddannelse havde rustet hende godt til den store udfordring som Dronning af Danmark.

I dag er der stor enighed om, at det er dronning Margrethes fortjeneste, at kongehusets position står så stærkt. Danskerne støtter mere op om monarkiet, end befolkningerne gør i andre europæiske lande med kongehuse, og det er ikke uden grund.

Udover de Kronprinsparret, prinseparret og Margrethes skønne børnebørn, er det Dronningens evner som regent, som gør, at vi danskere holder så meget af kongehuset.

For det første er den moderlige følelse, som Margrethe giver, når hun fremsætter markante holdninger og moralske synspunkter, hvad enten det er i hendes ikoniske nytårstaler eller i taler, som hun holder ved andre lejligheder. Dronning Margrethe forstår nemlig at nå ud til danskerne, og det er klart en forudsætning for hendes popularitet. Det betyder også, at dronning Margrethe har et ægte og oprigtigt engagement i den danske kultur og den danske befolkning, som hun aldrig lægger skjul på. Dronning Margrethe interesserer sig for kulturlivet og det politiske liv samt til almindelige menneskers hverdag og naturen.

For det andet har dronning Margrethe formået at forny kongehuset og skubbe det væk fra gamle og stive traditioner, samtidig med at hun har beholdt og sat en ære i de vigtigste. Hun er ikke bange for at tage fat, når det er vigtigt, og hun frygter aldrig hverken fornyelse eller moralske udtalelser, mens hun altid forstår med fineste elegance at agere som dronning af verdens ældste monarki.

Desuden kan det ikke undgås at nævne dronning Margrethes fine og sprælske personlighed, når det gælder hendes evigglade humør såvel som hendes farverige og spændende garderobe.

Se blandt andet galleriet fra juni 2017, hvor Margrethe viser sin farverige og glade stil frem med et altid stort smil

Dronning Margrethe som person har betydet for Danmark, at hele 80% stemmer for monarki, og det er tal, som ikke ses andre steder i verden.