24. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Romantisk detalje gemmer på stor sorg: Det kunne ses på de kongelige søstre

Dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Foto: Kongehuset
De nye billeder af dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie gemmer på en romantisk detalje, som samtidig vidner om en stor sorg.

I sidste uge var dronning Margrethe genforenet med sine to søstre på Graasten Slot.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Det bekræftede kongehuset med en række billeder, hvor man kunne se de tre søstre samlet i slottets blomstrende have, som deres afdøde mor, dronning Ingrid, holdt så utroligt meget af.

Og nærstuderer man billederne af dronning Margrethe og hendes søstre er der flere detaljer, der går igen hos dem alle. Udover at de matcher i tøjet, og de alle tre bærer deres ’søster-armbånd’, kan man se, at de hver især går med deres forlovelsesringe.

Forlovelsesringene er romantiske vidnesbyrd om spirende forelskelse, og samtidig vidner de om en stor sorg, der har ramt alle tre søstre.

Alle tre er inden for de seneste otte år blevet enker. Prinsesse Benedikte i 2017, da prins Richard gik bort. Dronning Margrethe i 2018, hvor prins Henrik døde. Og senest dronning Anne-Marie, som mistede sin elskede Konstantin i 2023.

Dronning Anne-Marie var den første af de tre søstre, som blevet forlovet. Det var den 23. januar 1963, hvor et meget forelsket par offentliggjorde deres forlovelse på Amalienborg. Hun har 16, han var 22. Og på Anne-Maries ringfinger prydede den smukke ring udført i platin med to store blå safirer indfattet i diamanter.

Tre år senere var det så storesøster Margrethes tur, da prins Henrik gik på knæ med en ring bestående af to meget store diamanter, indfattet i guld. Prinsen havde købt ringen i Paris, og da forlovelsen blev officiel 5. oktober, viste Margrethe den frem for første gang. Ringen er lavet sådan, så det næsten kan se ud som om, at der er to ringe – men der er altså kun én.

Året efter bød på endnu en forlovelse i kongefamilien, da prinsesse Benedikte gav prins Richard sit ja. Også her blev forlovelsen annonceret fra Amalienborg, hvor Benedikte kunne fremvise en smuk ring i guld med en fortryllende rubin, indfattet af to store diamanter.

Se forlovelsesringene her:

De kongelige søstres forlovelsesringe

Mere om: