17. aug. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Margrethe har lagt mange kræfter i det: Det betyder de mange symboler på messehaglen

Dronning Margrethe. Indsat foto af messehaglen. 
Dronning Margrethe. Indsat foto af messehaglen.
Foto: Lars Horn
Den messehagel, som dronning Margrethe har kreeret til Viborg Domkirke, er fyldt med kristen symbolik.

Viborg Domkirke var fyldt til bristepunktet, da der søndag blev afholdt festgudstjeneste.

Det skete i anledningen af, at dronning Margrethe har designet og udsmykket en messehagel, som altså blev taget i brug for første gang denne dag.

Både forsiden og bagsiden af messehaglen, der er en ceremoniel kappe, som især bæres ved højtidelige lejligheder, er dekoreret med dronningens broderier, og Viborg Stift går naturligvis i dybden med den megen symbolik, som er tænkt ind i kappen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-17/20250817_LH0336-1.jpg
Messehaglen er udført i himmelblåt silke.
Foto: Lars Horn

På forsiden er de fire evangelistsymboler: Matthæus er mennesket/englen, Markus er løven, Lukas er oksen, mens Johannes er ørnen.

De fire symboler er adskilt af Kristus-korset, og i midten står monogrammet IHS, som står for "Jesus Hominum Salvator", der betyder "Jesus, menneskenes frelser".

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-17/20250817_LH0337-1.jpg
Bagsiden af messehaglen.
Foto: Lars Horn

På ryggen løber et bånd med 15 symboler, der ifølge Viborg Stift, både kan ses som liljer og Helligåndens flammer.

Mere om: