7. aug. 2025
Af Marianne Singer

Bekræfter: Se, hvilke nære familiemedlemmer dronning Margrethe følges med

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe kan glæde sig over hyggeligt selskab af nære familiemedlemmer, når hun søndag den 17. august er til stede ved en festgudstjeneste i Viborg Domkirke.

Ifølge den kongelige kalender er dronning Margrethe til stede ved en festgudstjeneste i Viborg Domkirke søndag den 17. august.

Besøget sker, ifølge TV MIDTVEST, i forbindelse med indvielsen af et nyt messehagel, som dronningen har kreeret.

Nu bekræfter grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg, at de også deltager i den festlige dag.

Grev Ingolf er dronning Margrethes fætter og er sammen med grevinde Sussie jævnligt med til arrangementer, som kongefamilien også er inviteret til.

Gudstjenesten er åbent for offentligheden, der er cirka 500 pladser, og dørene åbner kl. 8.45.

Grev Ingolf og grevinde Sussie bor til daglig i "Det Hvide Palæ" ved Øster Starup mellem Kolding og Vejle.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-07/_HJP0502.jpg
Grev Ingolf og grevinde Sussie i haven ved "Det Hvide Palæ" på en sommerlig dag.
Foto: Hanne Juul

Mere om: