14. sep. 2022
Af Marianne Singer

Grevinde Alexandra om sin tidligere svigermor: En glæde at fejre vores smukke og dejlige dronning

Grevinde Alexandra. 
Grevinde Alexandra.
Foto: Martin Høien
Grevinde Alexandra var fuld af glæde over endelig at kunne fejre sin tidligere svigermor, dronning Margrethe, da BILLED-BLADET talte med hende under weekenden store gallafejring.

Det var en utrolig veloplagt grevinde Alexandra, der trådte ind på den røde løber foran Det Kongelige Teater lørdag aften for kort efter at overvære festforestillingen i anledning af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.

Iklædt en smuk gallakjole i efterårsfarver af Elsa Adams fortalte hun, hvad hun glædede sig mest til på den store aften.

Det er mægtig flot

- Jeg har glædet mig til endelig at komme i lidt gallataøj og fejre vores smukke og dejlige dronning. Sikke en milepæl vi skal til i dag. Det er dejligt, lød det smilende fra grevinde Alexandra om at fejre sin tidligere svigermor.

- Hun er vores samlingspunkt, hun står for al historie og - kulturarv. Det er en tråd, der går tilbage 1000 år. Vi har verdens ældste konstitutionelle monarki. Det er vi meget stolte af. Jeg glæder mig mest til at se vores dronning blive fejret. Det fortjener hun - 50-års jubilæum! Det er mægtig flot, sagde hun endvidere.

https://imgix.billedbladet.dk/_han1655.jpg
Grevinde Alexandra på den røde løber.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: