24. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Grevinde Alexandra stopper i sin faste stilling: Det skal hun nu

Grevinde Alexandra 
Grevinde Alexandra
Foto: Martin Høien
Grevinden har valgt at sige sin stilling op. Nu venter nye karriereeventyr.

Efter tre år har grevinde Alexandra sagt sin faste stilling op i B&O.

Det fortæller grevinden til B.T.

Grevinden har været ansat som director for client programmes i den velrenommerede virksomhed siden foråret 2020.

Men nu er det slut – altså næsten.

For grevindens presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, kan overfor medier afsløre, at samarbejdet med B&O ikke stopper helt.

58-årige grevinde Alexandra fortsætter som ekstern rådgiver for B&O. Hun har dog valgt at opsige sin faste stilling for at have tid til andre projekter.

Det er endnu uvist, hvilke ’andre projekter’ der er tale om.

Grevinde Alexandra er uddannet inden for handel og økonomi.

Hun har tidligere arbejdet som børsmægler, og inden hun flyttede til Danmark og giftede sig med prins Joachim, var hun vicedirektør i et førende managementfirma i Hongkong.

Læs mere om: