Her kan vi se prins Henrik tilbage på banen

(Arkivfoto): Prins Henrik

(Arkivfoto): Prins Henrik

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Prins Henrik har trukket sig tilbage fra offentligheden, men allerede 14. januar vil han igen træde offentligt frem

Prinsgemalen har siden Nytårskuren 1. januar holdt sig væk fra offentligheden og haft travlt med private rejser og gøremål. Prinsgemalens pension gør nemlig, at han nu er udenfor dronningens travle og stramme kalender og derfor kan prinsgemalen tage flere fridage og gøre mere, som han vil - uden at skulle tage hensyn til fælles officielle opgaver.

Men nogle opgaver har prinsgemalen altid lavet alene eller sammen med sine sønner, og til dem hører bl.a. jagterne, som der er flere af årligt. Og det er til sådan en jagt, som prinsgemalen er vært for i Grib Skov 14. januar, at prinsgemalen viser sig offentligt for første gang, siden dronningen fortalte nyheden om hans pension i sin nytårstale.

Prins Henrik beholder sine protektioner

Prinsgemalen var naturligvis også med til den store kur dagen efter med regeringen, men ellers drosler han ned. Så meget, at han ikke længere følges med dronningen, når hun er officielt på arbejde. Kun i sjældne tilfælde vil prinsgemalen tage del i disse opgaver, men han vil f.eks være med når der i løbet af foråret er statsbesøg i Danmark.

Prinsgemalen beholder også sine protektioner og æreshverv, og da disse er mange, vil han få mere tid til dem, ligesom han glæder sig til at bruge mere tid på hans yndlingsting - kunst, kultur og musik.

Bentøjet driller den 81-årige prinsgemal, men ellers er hans helbred godt hans alder taget i betragtning, og prinsgemalen er klar til jagt i Grib Skov 14. januar. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden