9. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Andrea Heick Gadeberg afslører kærestens største kærlighedserklæring, og den er ikke særlig romantisk

Andrea Heick Gadeberg. 
Andrea Heick Gadeberg.
Foto: Mikael Rieck
Andrea Heick Gadeberg afslører den største kærlighedserklæring, hun har fået fra sin kæreste, men den er er ikke særlig romantisk … ved første øjekast.

24-årige Andrea Heick Gadeberg er blevet voksen, samtidig med at hun har været i et seriøst forhold.

Skuespillerinden var nemlig blot 17 år gammel, da hun mødte sin nuværende kæreste, musiker Robert Jensen Buhl, der er syv år ældre.

I et interview med Alt for damerne afslører Andrea Heick Gadeberg nu den største kærlighedserklæring, kæresten Robert har vist hende. En gestus der ved første øjekast ikke syner synderlig romantisk … og så måske alligevel lidt.

– Det lyder måske lidt mærkeligt, men Robert købte engang en cykelhjelm til mig. Han sagde, at han simpelthen elskede mig for højt til, at jeg skulle falde og slå hovedet, så for hans skyld lærte jeg at bruge den. Han har selvfølgelig sagt mange søde og romantiske ting, og han har friet til mig, men cykelhjelmen blev et symbol på, at han ikke vil miste mig, fortæller hun til mediet.

Selv om røde roser på sengen muligvis ved første øjekast syner mere romantisk, så blev cykelhjelmen et symbol på parrets store kærlighed til hinanden. At de er så vigtige for hinanden, at de skal passe på sig selv, således de har mange gode år sammen til gode.

Indtil i sommer boede parret sammen i en lejlighed i København med deres to katte, men Andrea Heick Gadeberg har for en stund rykket hverdagen til Odense, hvor hun de næste år læser på skuespillerskolen i Odense.

Skuespillerindens forlovede er dog blevet i København, så parret må for tiden nøjes med at se hinanden i weekenderne.

Andrea Heick Gadeberg er kendt fra flere danske serier, heriblandt ”Dansegarderoben” og ”Sygeplejeskolen”, ligesom hun har gjort sig på det store lærred i ”Retfærdighedens ryttere”, der har flere prominente navne på rollelisten.

Andrea Heick Gadeberg er desuden datter af skuespillerinde Trine Gadeberg og Jørgen Heick.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: