Andreas Skov Olsen er med til VM i Qatar: Her er hans kendte svigerfar
Den danske fodboldspiller Andreas Skov Olsen befinder sig lige nu i VM-lejren i Qatar, og hjemme i Danmark er hans kendte svigerfar klar til at følge landlandsholdet, når de i den kommende periode deltager i slutrunden.
Landsholdsspilleren er i et forhold med Olivia Poppe, der er datter af Rollo & King-stjernen Søren Poppe.
I 2002 stod Søren Poppe bag den officielle VM-sang, "Danmarks Drenge", sammen med Sofie Lassen-Kahlke.
Til BT fortæller Andreas Skov Olsen, at han og svigerfaren taler ”rigtig meget” om fodbold og at han er fan af den gamle hyldestsang til landsholdet. Han ville dog ikke svare på, om det var den bedste fodboldsang nogensinde.
Andreas Skov Olsen og Olivia Poppe har dannet par i fire år. De er begge vokset op i Nordsjælland, og i anledning af deres toårsdag i 2020 skrev fodboldspilleren på Instagram, at han havde jagtet sin store kærlighed i 15 år.
Du kan se det søde opslag lige her.
Andreas Skov Olsen debuterede på det danske landshold i 2020 og har 23 kampe på sit cv. Han kan i den kommende tid se frem til endnu flere kampe i den rød-hvide-trøje, når Danmark deltager i VM-slutrunden i Qatar.
Danmark møder Tunesien i deres første VM-kamp. Den spilles tirsdag den 22. november klokken 14:00.