Asger Aamund: Jeg forstår min søster

Foto: All Over
Forretningsmanden bakker op om Jane Aamunds ønske om aktiv dødshjælp.

Forretningsmanden Asger Aamund forstår godt sin søsters ønske om aktiv dødshjælp.

- Jeg har selv tænkt over det, og jeg ville gøre nøjagtig det samme som min søster, siger Asger Aamund til BT.

Forfatteren Jane Aamund har i BILLED-BLADET og andre steder fortalt om, hvor mange smerter hendes kræftsygdom i dag bereder hende, og hvor mange begrænsninger sygdommen i dag giver i hendes liv. Derfor er hun begyndt at tænke på aktiv dødshjælp. Og det er her hendes bror, Asger Aamund, bakker hende op.

- Jeg vil ikke blande mig i hendes valg, for det er helt op til det enkelte menneske, hvornår det er slut, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg, hvis jeg led af en uhelbredelig sygdom, så ville jeg gøre det samme og ønske at slutte livet på en værdig måde, siger Asger Aamund, der er gift med Suzanne Bjerrehuus.

Klichéagtigt

Jane Aamund har fortalt, at hun allerhelst vil dø i Danmark med sin familie ved sin side, men når det ikke er lovligt med aktiv dødshjælp i dagens Danmark, så vil hun inden for en overskuespil fremtid planlægge en tur til Schweiz, hvor det er lovligt at assistere med dødshjælp.

- Så er der måske nogen, der indvender, at man ikke skal opgive håbet, fordi der eventuelt kan ske en pludselig ændring eller måske et mirakel. Det er så klichéagtigt, og det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg synes ikke, at man skal hænge fast i livet for enhver pris.

Jane Aamunds beslutning er ikke noget, der er drøftet i detaljer i Aamund-familien, men selve emnet har man talt om, og Asger Aamund ser ingen problemer med at tage en sådan alvorlig beslutning.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden