28. apr. 2020
Af Karina Didriksen

Bagedyst-Jon er blevet single

Jon Edlund.
Jon Edlund.
Foto: Lars Aarø
Jon Edlund fra ”Den store bagedyst 2018” er ikke længere kæreste med Xenia Scherer, som han for nyligt flyttede sammen med.

Smilet var stort hos ”Den store bagedyst”-stjerne Jon Edlund, da han sidste år fortalte, at han var blevet forelsket i den fire år yngre Xenia Scherer.

Nu er kærligheden desværre brast. Det skriver Ekstra Bladet, og Jon bekræfter nyheden overfor BILLED-BLADET.

- Xenia og jeg blev hurtigt kærester, og så flyttede vi sammen i et hus i Skanderborg, som vi fik mulighed for at leje. Efter vi har boet sammen, har vi fundet ud af, at vi dybest set er vidt forskellige mennesker med vidt forskellige interesser, fortæller Jon og fortsætter:

- Så vi er blevet enige om, at det er bedst for os begge to, at vi ikke fortsætter med at være kærester og går hver til sit. Det er gået smertefrit og lykkeligt, og vi har det begge to godt med hinanden.

Savnede sin hjemby

27-årige Jon, som nåede finalen i ”Den store bage­dyst” i 2018, er efter bruddet med Xenia flyttet tilbage til sin hjemby Aarhus.

- Jeg længtes virkelig efter Aarhus, mens jeg boede i Skanderborg, og det er rart at være tilbage igen. Det er her, jeg har min familie og de fleste af mine venner, forklarer han.

Den bageglade Jon fortæller også, at han i januar genoptog sin læreruddannelse, og at han regner med at være færdig i sommeren 2021.

https://imgix.billedbladet.dk/20190822_wen_-_ditte_julie_19.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: