20. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Berørt Cecilie Schmeichel efter stor beslutning i familien

Cecilie Schmeichel 
Cecilie Schmeichel
Foto: Martin Høien
Influencer Cecilie Schmeichel og resten af familien har truffet en stor beslutning på datterens vegne

Der sker store omvæltninger hjemme hos influencer Cecilie Schmeichel og resten af familien i disse dage.

Og det er nogle omvæltninger, der får følelserne til at sidde helt ude på tøjet.

Den tidligere "Vild med dans"-stjernes datter Sofie på 6 år skal nemlig skifte skole, og det er ikke en beslutning, der har været helt let.

I en story på Instagram fortalte Cecilie Schmeichel ifølge HER & NU forleden, hvordan beslutningen gør hende ked af det, men at hun ikke ved hvorfor - for det er med at håbet om, at det kommer til at gå Sofie bedre på en anden skole, at valget er blevet taget.

Hun fortæller videre, at Sofie glæder sig til skoleskiftet, men at hun selv gennem noget tid har været presset, da børnenes ve og vel naturligvis er det vigtigste for en mor.

Hun uddyber ikke, hvad der ligger til grund for at Sofie nu skifter skole.

Udover datteren Sofie har Cecilie Schmeichel også sønnen Noah på 9 år sammen med ægtemanden Joakim Pilkær.

Læs mere om: