28. mar. 2023
Af Catja Klarskov

Bevægende ord og billeder: Pelle Hvenegaard deler særlig hyldest til sin hustru

Pelle og Caroline Hvenegaard 
Pelle og Caroline Hvenegaard
Foto: Hanne Juul
Det er i en helt særlig anledning, at Pelle Hvenegaard deler en hyldest til sin hustru.

Der er god grund til store smil og glade dage i familien Hvenegaard. I øjeblikket nyder de nemlig livet på de maldiviske øer, og i går kunne de fejre en helt særlig dag.

Tv-vært og forfatter Pelle Hvenegaards hustru, Caroline Hvenegaard, kunne nemlig fejre sin 48-års fødselsdag under varme, eksotiske himmelstrøg, og i den anledning delte tv-værten en helt særlig hyldest til sin hustru.

Storsmilende med en drink i hånden og palmer i baggrunden. Sådan poserer hans hustru på det første billede i den rørende kærlighedskavalkade af fotografier, som den tidligere “Dagens mand”-vært deler på sin Instagram-profil.

I opslaget beskriver Pelle Hvenegaard, at selv om de to har oplevet fantastiske steder, så er det alligevel deres hverdag sammen, der er mest værdifuld og eventyrlig.

Derudover roser han sin hustrus evner som mor til deres fælles datter Ukhona, ligesom han sætter ord på, hvor højt han elsker den måde, de har valgt at være mand og kone, sparringspartnere og rejsemakkere gennem livet.

Også Caroline Hvenegaard har lavet et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller, hvordan fødselsdagsfejringen forløb.

Her overraskede Pelle og datteren hende nemlig med en "flot" porcelænsfisk i gave, hvorefter familien fik sig en på opleveren, da de skulle med en vandflyver videre til en ny maldivisk ø.

Pelle og Caroline Hvenegaard er efterhånden erfarne i at rejse til spændende steder med deres 7-årige datter Zoe Ukhona. En levestil som de gladeligt deler ud af i deres podcast “Børn i bagagen”, der omhandler deres mange rejser rundt i verden.

Læs mere om: