29. nov. 2016
Af Juliane Olsen

Andrea Elisabeth Rudolph hylder sin datters bonusmor

Andrea Elisabeth Rudolph
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
I et nyt blogindlæg hylder iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph sin datter Isoldes bonusmor Mette.

Den 40-årige Rudolph Care-indehaver Andrea Elisabeth Rudolph er stolt over sin datter Isoldes bonusmor Mette.

Det er efterhånden over ni år siden, at den tidligere TV-vært brød med Isoldes far, Nordisk film-direktøren Jacob Houlind.

I mellemtiden er der kommet en ny kvinde i hans liv, og hun spiller en ganske særlig rolle i Isoldes tilværelse.

Forholdet var godt

- Da hun dukkede op i Isoldes liv, blev jeg meget imponeret over, hvor sej hun var, skriver Andrea Elisabeth Rudolph i et nyt blogindlæg.

Jacob Houlind blev kæreste med Mette Kjær, da Isolde var tre år gammel, og lige fra start har hun og Isolde haft et god forhold.

LÆS MERE: Andrea Elisabeth Rudolph holdt bryllup og barnedåb

Andrea Elisabeth Rudolph skriver, at Isoldes bonusmor har været hendes inspiration, og at hun håber, hun selv er lige så god en bonusmor.

Børnene er lette at elske

I dag er iværksætteren gift med håndboldspiller Claus Møller Jakobsen, og Andrea Elisabeth Rudolph venter lige nu parrets andet barn.

Claus Møller Jakobsen har i forvejen to børn, Oskar og Alma, fra sit tidligere ægteskab, der altså indgår i deres familie på snart syv medlemmer.

Andrea Elisabeth Rudolph understreger desuden, at hun er meget bevidst om, at hun ikke er deres mor, men at de til gengæld har gjort det let for hende at elske dem.

SE VIDEO: Andrea Elisabeth Rudolph tog babyen med i byen

Læs mere om: