9. mar. 2020
Af John Lautrup

Asger Aamund: Derfor var han alene på sin 80-års fødselsdag

Asger Aamund
Asger Aamund
Foto: Birger Storm
Asger Aamund fejrede sin runde dag den 19. februar i sit eget selskab på Gran Canaria.

Asger Aamund kan godt lide fest og farver, men han bryder sig ikke om at være genstand for festen. Derfor fejrede han fornylig sin 80-års fødselsdag helt alene på et hotelværelse på Gran Canaria.

- Jeg ville godt være lidt væk på min fødselsdag. Derfor tog jeg derned. Det var fint nok. Der var dejligt vejr. 24 grader og sol hele tiden, siger han.

- Jeg synes ikke, der er nogen grund til at fejre, bare fordi man tilfældigvis lever længe nok og bliver 80 år. Jeg er ikke så meget for at blive personligt fejret, så derfor stikker jeg af og gemmer mig. Det gjorde jeg stort set også mine andre runde fødselsdage. Der er rigelig offentlighed om mig i forvejen, tilføjer Asger Aamund og vedstår sig en smule blufærdighed.

- Ja, jeg er nok lidt blufærdig. Jeg bryder mig ikke om, at nogen holder skåltaler for mig. Jeg kunne ikke tænke mig noget værre, siger han.

Ikke en gang hans kone, Suzanne Bjerrehuus, var med ham på Gran Canaria. Hun valgte at blive hjemme for at passe et behandlingsforløb, som hun gennemgår på Rigshospitalet for senskader efter sin kræftsygdom i halsen for mange år siden.

Læs stort interview med Asger Aamund i BILLED-BLADET, som kan købes fra torsdag den 12. marts.

Læs mere om: