17. nov. 2015
Af af Rikke Hast, redigeret af Anne Bruhn Jørgensen, SØNDAG, Aller Media

Mette Blomsterberg: Vi brugte to år på at redde vores ægteskab

Mette Blomsterberg og Henrik Blomsterberg
Mette Blomsterberg og Henrik Blomsterberg
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
Vi kender hende som udadvendt og storsmilende TV-værtinde og dommer, men under den lykkelige overflade har konditor Mette Blomsterberg oplevet modgang på privatfronten.

For snart 10 år siden var Mette Blomsterberg og manden Henrik nemlig ved at gå fra hinanden

Anderledes. Sådan beskriver Mette Blomsterberg selv ægtemanden Henrik i denne uges SØNDAG. Da hun som 24-årig møder sin mand, ser hun med det samme, at han ikke er som hendes tidligere kæreste. - Henrik var og er en levemand. Han elsker det gode i livet. Og så er han en gentleman, sådan en, der gerne holder døren. Mette Blomsterberg: Min mand er glad, gallant og omsorgsfuld

To år i helvede

For snart ti år siden gik Mette og Henrik sammen igennem en krise. En krise, der varede i hele to år. Mette fortæller, at hun oplevede det som om, Henrik stak af fra det hele det meste af tiden. Fordi de begge havde for travlt. Samtidig var hun sikker på, at de begge to gerne ville hinanden stadigvæk. De kunne bare ikke finde ud af det. En periode Mette Blomsterberg selv beskriver som to år i helvede. - Vi var kommet for langt ud i dårlige mønstre. Vi var med andre ord der, hvor jeg tror, at mange ender, når man har for travlt med job og små børn. Fuldstændig crazy frustrerede, og så gik det for alvor galt. Mette Blomsterberg: Jeg trives med hektisk aktivitet

Pigerne vidste besked

Sammen har Mette og Henrik to børn. Laura på 16 og Maja på 13. Og selvom begge piger var små, dengang krisen opstod, vidste de begge besked om den situation, der fandt sted. - Det er okay, at erkende, at man indimellem er dødtrætte af hinanden, sådan er virkeligheden jo. For mig har det været vigtigt at forklare mine børn, at selv om Henrik og jeg kan skændes indimellem, så elsker jeg ham alligevel, og vi bliver ikke skilt af den grund.

Mette Blomsterberg: Jeg slår tit et større brød op, end jeg kan bage

Fra krise til samarbejdspartnere

Mette og Henrik kom igennem krisen og danner fortsat par i dag. Faktisk danner de ikke kun par på den private front, men også professionelt er de blevet et makkerpar. Henrik er nemlig blevet manager i Mettes firma. - Det havde vi aldrig kunnet gøre uden at være i terapi og lære os selv og hinanden at kende. Det giver nogle gode redskaber, især hvis man tør kigge ned i værktøjskassen. Jeg tror på, at det, man fokuserer på, får man mere af. Hvis du vil have kærlighed, må du lukke op for ventilen selv. Louise Wolff: Det perfekte parforhold findes ikke (link fjernet)

Læs mere om: