Caroline Fleming single igen: Slut med kæresten
Det er slut mellem Caroline Fleming og direktøren bag skomærket Billi Bi, Carsten Friis, efter to års forhold.
Det bekræfter Caroline Flemmings PR-agent, Elisa Lykke, overfor avisen B.T., der har kendt til bruddet i en længere periode.
Elisa Lykke har ikke yderligere kommentarer til bruddet.
Genoptog kontakten
Det vides derfor ikke, hvorfor parret ikke længere er sammen.
Caroline Fleming har tidligere fortalt, at hun og Carsten Friis havde været familievenner, siden hun var 16 år.
Parret mistede dog kontakten, da de begge blev skilt.
I starten af 2019 genoptog de dog kontakten, da Caroline Fleming og Carsten Friis indledte et samarbejde, hvor hun designede sko til hans skofirma, Billi Bi.
Halvandet år senere stod de frem som kærester.
Fokus på ADHD
Caroline Fleming har på det seneste lagt megen af sin energi i arbejdet som ambassadør for ADHD-foreningen.
Det skete, efter at først hendes og Nicklas Bendtners fælles søn Nicholas fik diagnosen og derefter også hun selv.