10. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Christopher med rørende overraskelse til sine fans: Gav koncert på åben gade

Christopher Nissen 
Christopher Nissen
Foto: Hanne Juul
Christopher gav sine ventende fans en rørende overraskelse, da han for nylig gav koncert på åben gade. Se videoen her.

Den danske musiker Christopher spillede i fredags koncert i The Bowery Ballroom i New York, og her gav han sine fans en rørende overraskelse.

For mens hundredvis af fans tålmodigt ventede på at blive lukket ind på spillestedet, trådte den ydmyge musiker pludselig frem og begyndte at spille en akustisk koncert for sine fans midt i New Yorks pulserende storbyliv.

Det afslører en video, som blogger Rikke May, der, foruden at have billetter til den officielle koncert, også var så heldig at opleve Christopher helt tæt på.

På videoen, som du kan se her, har Christopher grebet sin guitar, hvorefter han spiller ”A Beautiful Life”-hittet ”Hope This Song Is For You”.

Christopher befinder sig lige nu i USA, hvor han, ifølge tourplanen skal spille endnu en koncert i West Hollywood den 12. september.

Du kan se videoen her, ligesom den også ligger tilgængelig på YouTube.

Læs mere om: