1. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Dario Campeotto fylder 70 år

Dario Campeotto fylder 70 år søndag den 1. februar 2009.
Dario Campeotto fylder 70 år søndag den 1. februar 2009.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den gamle smørtenor, der også har arbejdet som skuespiller og restauratør, fylder rundt.

Mens konfettien knap har lagt sig efter gårsdagens Melodi Grand Prix, kan en af sangkonkurrencens gamle helte, Dario Campeotto, fejre sin 70 års fødselsdag.

Dario, der er søn af italienske forældre, optrådte allerede som 10-årig, men det blev netop sejren i Melodi Grand Prix i 1961 med sangen 'Angelique', der gjorde ham til folkeeje.

Campeotto optrådte i adskillige danske filmperler heriblandt 'Peters baby' og 'Han, hun, Dirch og Dario' og giftede sig med dansk films darling, Ghita Nørby, som han fik en søn med. Parret gik dog senere fra hinanden. Dario var også forbi restaurationsbranchen, hvor han i en årrække bestyrede 'Vin og Ølgod', der lukkede i 1998.

Dario har i dag tre børn og er gift med Gertrud. Han er fortsat aktiv i showbusiness.

Læs mere om: