Dennis Knudsen: Lucas er blevet pissefræk!
Sidste år blev Dennis Knudsen far for første gang, da han fik Lucas, og lige siden har han elsket sin nye rolle.
- Det er langt større og federe, end jeg havde håbet på. Det er så vildt dejligt og fantastisk, fortalte kendisfrisøren i forbindelse med åbningen af sin nye salon på Vesterbro i København.
Drømmen med den nye salon er, at Dennis Knudsen kan få en mere normal arbejdsuge, så han selv kan køre Lucas i vuggestue og hente ham midt på eftermiddagen, så de kan tilbringe en masse tid sammen.
Dennis Knudsen: Det er vidunderligt
Lucas begyndte i vuggestue før sommeren, og det kan mærkes på Dennis Knudsens et-årige søn.
- Han er blevet pissefræk! sagde Dennis Knudsen med et stort smil.
- Han har lært en masse af de andre børn dernede, men det er vidunderligt også at få nogle fritimer midt på dagen. Og han elsker at blive socialiseret med de andre børn.
Lucas fyldte et år i juni, og Dennis Knudsen er i fuld gang med at realisere drømmen om, at han skal være storebror.