29. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Efter Cecilie Schmeichels operation: Dette sjove spørgsmål stiller børn hende nu

Cecilie Schmeichel. 
Cecilie Schmeichel.
Foto: Mikael Rieck
Cecilie Schmeichel gennemgik for nylig en operation, der har resulteret i, at mange børn nu stiller hende et sjovt spørgsmål.

Det er to dage siden, at Cecilie Schmeichel fik opereret sin ene hånd for karpaltunnelsyndrom.

En ganske ukompliceret operation, der dog har resulteret i, at børn flere gange har stillet hende et underholdende spørgsmål.

Det fortæller Cecilie Schmeichel i en story på sin Instagram-profil.

Her forklarer influenten, at det går godt med den opererede hånd. Hun har indtil videre været heldig og ikke haft smerter i en grad, der har krævet smertestillende medicin.

Cecilie Schmeichel deler derudover et uventet, sjovt spørgsmål, hun nu flere gange er stødt på fra børn.

Fordi hånden stadig er gul efter operationen, og hun holder den stift og stille, har mange børn derfor nysgerrigt spurgt ind til, om det mon er en falsk hånd, hun render rundt med.

Cecilie Schmeichel har døjet med karpaltunnelsyndrom i begge hænder efter graviditeten med hende og ægtemanden Joakim Pilkærs yngste datter, Sofie.

Karpaltunnelsyndrom medfører blandt andet smerter samt en prikkende og sovende fornemmelse i fingrene.

I et tidligere opslag på Instagram, fortæller Cecilie Schmeichel, at det har svinget meget, hvordan syndromet har påvirket hende de seneste seks år, men at det nu er blevet så slemt, at det påvirker både daglige gøremål og nattesøvn.

På sigt vil også Cecilie Schmeichels anden hånd skulle opereres.

Cecilie Schmeichel og Joakim Pilkær har sammen børnene, Noah og Sofie.

Du kan se Cecilie Schmeichels Instagram-profil her.

Læs mere om: