23. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Efter seks år: Nu genopstår ikonisk band på dansk festival

Steen Jørgensen fra "Sort Sol". 
Steen Jørgensen fra "Sort Sol".
Foto: Lars
Rockbandet ”Sort sol” har ikke været på scenen sammen i seks år, men til sommer genopstår de på en dansk festival.

Det er seks år siden, det legendariske rockband ”Sort Sol” – med Steen Jørgensen i spidsen – sidst har stået på scenen sammen, men til sommer genopstår bandet på den danske festival COPENHELL, der løber af stablen fra den 19. til den 22. juni.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Rockbandet giver koncert lørdag den 22. juni, og her bliver de en del af et line-up, der tæller intet mindre end 75 bands, der står klar til at underholde på festivalen.

Selv om glade festivalgæster til sommer kan opleve ”Sort Sol” sammen igen, så beskriver bandets forsanger Steen Jørgensen deres optræden på COPENHELL som en eksklusiv og enestående koncert.

– Det er det helt rigtige tidspunkt for os lige nu. Vi gav den alt, hvad den kunne trække, i 2017-2018, men vi har slet ikke spillet live siden da. Det skaber en indre sult hos os – og også et kæmpestort forventningspres, det er klart. Det spændende denne gang er, at vi ikke er på turné med en ny plade, der skal sælges. Det er her en eksklusiv og enestående koncerts kun for COPENHELLs publikum, hvor vi har total kunstnerisk frihed til at sammensætte en helt særlig oplevelse til dem, lyder det fra Steen Jørgensen i pressemeddelelsen.

”Sort Sol” lukker og slukker festivalen for i år, men inden festivalgæsterne blandt andet opleve ”Rival Sons”, ”Kerry King 311” og ”Terminalist”

"Stor langsom stjerne" er Sort Sols første studiealbum i 16 år. Og de københavnske veteraner overrasker. (se Ritzau historie 170627)Sort Sol i anledning af udgivelsen af deres nye album, "Stor Langsom Stjerne" - deres første i 16 år. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017)
"Sort Sol" i 2017.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Læs mere om: