En ombejlet Erik Brandt fyldte 70 år
De fleste kender den farverige mand i samlivet med sin hustru Margit Brandt som døde i 2011. Hun havde øje for design og med Eriks øje for forretning var de et perfekt match. Men som i alle andre forretningseventyrer gik det op og ned – også for Brandt´erne.
Men mange husker også historierne om Erik Brandts flamboyante livsstil, som når det gik vildest til 80´erne i selskab med Andy Warhol og på den legendarisk Studio 54. Parret flyttede i en årrække til New York, hvor de levede det vilde New Yorker-liv.
Efter Margits død var Erik fyldt med selvmordstanker. Umiddelbart efter hendes død, var det simpelthen for svært at leve alene.
Men nu har Erik igen fået mod på livet. Han er midt i en transformation, som handler om at tabe nogle kilo og han er tilsyneladende stadig en ombejlet herre, når det handler om kvinder.
- Det kan man jo ikke forstå med den store mave, jeg har, men nu hvor jeg er begyndt at træne alvorligt, bliver der rift om mig, har han tidligere fortalt til BILLED-BLADET.