23. okt. 2015
Af Marianne Singer

Eva Harlou tilbage på den røde løber

Eva Harlou
Eva Harlou sammen med designeren bag hendes kjole, Soeren le Schmidt.
Af: Martin Høien/BILLED-BLADET
Efter at have været fraværende i offentligheden i en periode, deltog en afdæmpet, men smilende Eva Harlou ved uddelingen af DANSK Design Talent – Magasin Prisen.

Det har været en turbulent tid for TV-vært Eva Harlou på det sidste.

I sidste måned annoncerede hun, at hun skal skilles fra sin musikermand Thomas Troelsen, der er far til parrets to børn, altimens der er vedvarende rygter om et forhold til grevinde Alexandras eks-mand, Martin Jørgensen.

Nu ser det dog ud til, at den smukke tv-vært igen er klar til at bevæge sig ud i offentligheden.

I hvertfald deltog hun som en af de mange VIP-gæster ved uddelingen af DANSK Design Talent – Magasin Prisen i Statens Museum for Kunst.

Iklædt en vidunderlig, kridhvid kjole med dyb ryg af Soeren le Schmidt og dybrøde læber indtog hun den festlige begivenhed med stil, inden hun sammen med de mange andre stjerner oplevede kronprinsesse Mary overrække årets talent-pris til branded Tonsure.

SE MERE: Kendte kvinder om Marys stil

Læs mere om: