26. jul. 2025
Af Catja Klarskov

Få forklaringen: Mange danskere gør det hvert år, men vejrvært Peter Tanev kunne aldrig drømme om det

Peter Tanev.
Peter Tanev.
Foto: Dan Mariegaard.
Mange danskere gør det hvert år, men vejrvært Peter Tanev har helt andre planer for sin sommerferie

Mange danskere rejser hvert år sydpå for kulørte drinks og solgaranti, men den bølge rider vejrvært Peter Tanev heller ikke i år med på.

Ifølge B.T. kunne TV2’s vejrvært nemlig ikke drømme om at holde sommerferie andre steder end i Danmark.

Det fortæller Peter Tanev i et interview med mediet, hvor han giver et indblik i de traditionsrige sommerplaner, han og familien nyder at gentage år efter år.

- Jeg skal det sædvanlige, og det er at være i Danmark. (…). Så vi tager i vores sommerhus i Liseleje, og det gør det nemmere at blive hjemme, fordi vi har et dejligt sommerhus med en have i læ, vi har venner deroppe og i Danmark er vejret bare altid lidt bedre ved kysterne, forklarer Peter Tanev i artiklen, som du kan læse her.

Abonnement på BILLED-BLADET

Vejrværten forklarer desuden, at han strategisk lægger sin sommerferie sent, således han er bedst sikret, at det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side.

Det er dog intet, der hedder solgaranti i Danmark, men Peter Tanev kan heldigvis finde måder at holde sig i gang på, hvad end dagen byder på sol eller regn.

Nå man er sommerhusejer er der nemlig altid en plæne, der skal slås, eller et stakit, der skal males.

Danmarks ukronede vejrkonge er gift med sin ungdomskæreste Agnieszka Lichtenbaum, også kaldet Anna, som han har kendt siden 1980’erne.

De mødte hinanden på Gammel Hellerup Gymnasium, hvor de var klassekammerater, men det var til en nytårsfest hjemme ved vejrværtens forældre, at det for alvor slog gnister mellem det unge par.

Parret blev gift i 1999, og sammen har de døtrene Rose og Ella.

Mere om: