26. dec. 2017
Af Casper Nielsen

61 år siden: Klaus Pagh og Ghita Nørby filmdebuterer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/claus_pagh.jpg
foto: AOP
To af Danmarks mest succesfulde scenekunstnere debuterede 2. juledag for 61 år siden i filmen ”Ung Leg”. Klaus Pagh, senere teaterdirektør, og Ghita Nørby, en af Danmarks største skuespillerinder.

Klaus Pagh og Ghita Nørby rystede Danmark for 61 år siden.

Begge filmdebuterede i filmen ”Ung Leg”, der havde premiere 2. juledag 1956.

En film, der var forbudt for børn og som blev anset for at være meget kontroversiel.

Bl.a. fordi Klaus Pagh i filmen ses tale med skuespillerinden Anne Werner Thomasen, der strakte et nøgent ben ud fra et badekar.

Ghita Nørby som overklassepige

Ghita Nørby spiller i filmen en overklassepige, der forelsker sig en trompetist fra arbejderklassen (spillet af Fritz Helmuth).

QUIZ: Har du styr på Ghita Nørby?

Klaus Pagh blev efter filmen udråbt som Danmarks James Dean.

- Det kunne jeg slet ikke leve op til. Efter filmen blev jeg kastet ud i en idoldyrkelse som var svær at håndtere, fortæller Klaus Pagh i sin ny biografi ”Et liv blandt komikere og skønne kvinder”.

- Jeg kom til at opleve fordele og ulemper ved en pludselig berømmelse. Efter ”Ung leg” steg min filmpopularitet til en sådan højde, at jeg oplevede, at der lå en nøgen pige i min seng, da jeg efter at have deltaget i ete arrangement kom ind på mit hotelværelse, fortæller Pagh i sin biografi.

Man kan læse mere om "Ung Leg" og Ghita Nørbys rolle i filmen på BILLED-BLADETs nostalgi-site.

Læs mere om: