Badehotellets Fie og Molly genforenes i ny film
Gennem fem sæsoner spillede de sammen i ”Badehotellet” som Fie og Molly, og nu genforenes Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen.
I den nye film ”Hvor kragerne vender” spiller de også tæt sammen, for de spiller mor og datter.
Badehotellet møder Sygeplejeskolen
Filmen er et humoristisk drama om Laura (Rosalinde Mynster), som har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv som forfatter i København.
Hun vender dog tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, og her finder hun ud af, at han skal giftes med hendes barndomsfjende, som oven i købet har overtaget hendes plads i familien.
I filmen kan man foruden de to stjerner fra ”Badehotellet” opleve to skuespillere fra en anden elsket serie, nemlig ”Sygeplejeskolen”.
Hendes far spilles af Jens Jørn Spottag, og i filmen medvirker også Jesper Groth, der for nylig også vandt Melodi Grand Prix.
I ”Hvor kragerne vender” kan man også opleve Thomas Hwan, Adam Ild Rohweder og Anne Sofie Wanstrup.
Lisa Jespersen er både manuskripforfatter og instruktør på filmen, som også er hendes første spillefilm.
"Hvor kragerne vender" kan ses i biograferne fra den 22. juli, og man kan se en trailer til filmen her.