4. jan. 2019
Af John Lautrup

Birthe Neumann og Kurt Ravn: Sådan holder vores ægteskaber

Birthe Neumann
Birthe Neumann og Kurt Ravn
Foto: Martin Høien
Birthe Neumann og Kurt Ravn spiller mand og kone i filmen "Happy Ending". De har mere held som ægtefæller i deres respektive parliv.

Birthe Neumann og Kurt Ravn, begge 71 år, har i filmen "Happy Ending" de altdominerende hovedroller som to ægtefæller, hvis ægteskab knirker gevaldigt i hængslerne.

Privat kører det heldigvis som smurt i deres egne langvarige ægtekaber med henholdsvis Paul Hüttel og Annette Ravn.

Kurt Ravn: Det er vigtigt at give plads

- Når man møder hinanden og bliver forelskede, så er man utrolig tolerant, giver hinanden plads og er ligeglad med, at den anden trykker tandpastatuben midtpå. Men så bliver man ældre, og visse ting begynder at irritere én, og nu gælder det om stadigvæk at have den tolerance.

- For man kan jo ikke opfylde alt hos hinanden, når den første forelskelse har lagt sig. Den afløses af kærlighed og venskab, og her er det vigtigt at give hinanden plads, lyder Kurt Ravns opskrift på et holdbart parforhold.

Interview med Kurt Ravn og Birthe Neumann

- Jeg er totalt enig, medgiver Birthe Neumann og fortsætter:

- Man skal kunne acceptere, at man har hver sit rum i livet, hvor den anden ikke behøver at være udelukket, men hvor han heller ikke hele tiden skal møve sig ind og forstyrre og spørge, hvad jeg nu laver. Man skal respektere hinandens frirum, og det er hundrede procent sikkert, at det er det, der har betydet noget i mit langvarige ægteskab.

Læs det store dobbeltinterview med Birthe Neumann og Kurt Ravn i BILLED BLADET, som kan købes fra torsdag den 3. januar.

Læs mere om: