14. sep. 2016
Af Casper Nielsen

Casper Christensen og Frank Hvam præsenterer drømmehold

Hovedcastet fra "Dan-Dream" (fra venstre): Magnus Millang, Jelina Moumou Meyer, Frank Hvam, Stine Schröder Jensen, Jacob Lohmann, Mia Lyhne, Lars Hjortshøj, Peter Gantzler, Casper Christensen, Louise Yaa Aisin og Niclas Vessel Kølpin (ligge
Hovedcastet fra "Dan-Dream" (fra venstre): Magnus Millang, Jelina Moumou Meyer, Frank Hvam, Stine Schröder Jensen, Jacob Lohmann, Mia Lyhne, Lars Hjortshøj, Peter Gantzler, Casper Christensen, Louise Yaa Aisin og Niclas Vessel Kølpin (liggende forrest).
Foto: Per Arnesen
De to komikere har samlet en buket af morsomme stjerner til deres nye komedie, der også har fået ny titel: "Dan-Dream".

"Klovn"-komikerne Casper Christensen og Frank Hvam kan nu præsentere et drømme-team på deres nye komedie, "Dan-Dream".

Filmen har skiftet titel fra ”De første jordbær”, men komikerne på rollelisten er stadig plukket fra den danske vegetation af morsomme mænd og kvinder.

LÆS MERE: Casper Christensen skal være far: - Det er skønt

På rollelisten medvirker således Magnus Millang – berømt for sin ”Jeppe K”-figur i Danish Dynamite. Og Mia Lyhne og Lars Hjortshøj, begge veteraner fra "Klovn"-universet. Peter Gantzler, Stine Schröder Jensen, Louisa Yaa Aisin, Jacob Lohmann og Niclas Vessel Kølpin spiller også bærende roller.

Optages på Fyn

Optagelserne til Casper Christensen og Frank Hvams "Dan-Dream" er i fuld gang på Fyn. "Dan-Dream" er en folkekomedie om Janteloven, som foregår i Danmark i starten af 1980’erne.

Filmen følger en lille gruppe excentriske pionerer, der sætter sig for at gøre det umulige og skrive historie ved at udvikle verdens første elbil.

"Dan-Dream" instrueres af Jesper Rofelt, som hermed får debut som spillefilmsinstruktør. Han har været involveret som instruktør og konceptudvikler/manuskriptforfatter på bl.a. "Drengene fra Angora", "Krysters Kartel", "Onkel Reje", "Live fra Bremen" og "Piger på prøveløsladelse".

Premiere til marts næste år

"Dan-Dream" produceres af Nutmeg Movies ved Jesper Zartov, som også stod bag succesen "Klovn Forever".

LÆS MERE: Casper og Frank endte på natklub efter "Klovn"-premiere

Biografpremieren er sat til 30. marts 2017.

Læs mere om: