Casper Christensen og Iben Hjejle genforenet i ny Klovn-film
Komikeren Casper Christensen er sammen med Frank Hvam til efteråret klar med den næste ”Klovn”-film med titlen ”Klovn Forever”.
Selv om han ikke længere danner par med skuespilleren Iben Hjejle, som var med i den første film, så er hun dog stadig på rollelisten ifølge eb.dk.
- Iben og jeg ser stadig hinanden meget, for selv om vi ikke har børn sammen, så bruger vi stadig tid med hinandens børn. Det var sjovt og skønt at spille sammen med Iben igen, og hun er god, siger Casper Christensen.
Casper Christensen og Iben Hjejle har det godt sammen
Komikeren understreger, at Iben Hjejle og han accepterer hinanden, og at hun gerne ville følge sin rolle ”Klovn”-projektet til dørs, selv om de ikke længere er sammen.
I den nye handling er de to ligesom i virkelighedens verden gået fra hinanden, og Casper Christensen har fået en ny kæreste, der er af afroamerikansk afstamning.
LÆS MERE: Casper og Frank filmer ny "Klovn"-film i Los Angeles