30. okt. 2019
Af John Lautrup

Claes Bang i skræmmende rolle: Sådan har du aldrig set ham før

Claes Bang
Claes Bang
Foto: Lars H. Laursen
Claes Bang spiller den altdominerende hovedrolle som Dracula i ny tv-serie på Netflix.

Claes Bang, 52 år, har forrygende travlt i udlandet i disse år, og snart kan han ses i hovedrollen i en ny miniserie på Netflix, "Dracula".

Ny trailer netop offentliggjort

Netflix har netop offentliggjort den første trailer til serien, hvori man kan se den 1,93 meter dansker som den blodsugende vampyr fra Transsylvanien. Inklusive blodskudte øjne, hugtænder og lange, gullige fingernegle.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i denne ikoniske og meget interessante karakter. Ja, han er ond, men der er så meget mere ved ham. Han er karismatisk, intelligent, vittig og sexet, sagde Claes Bang i en pressemeddelelse tilbage i 2018, da han havde fået rollen.

Claes Bang høster stor ros

"Dracula" er skrevet og skabt af Steven Moffat og Mark Gattis, der blandt andet har været producere på den populære serie "Sherlock". Serien er produceret af Netflix og BBC One og kommer til at bestå af tre afsnit af cirka halvanden times varighed.

Den danske skuespiller har fået en stor og sen succes i karrieren, efter at han i 2017 spillede hovedrollen i den svenske film "The Square", der vandt Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes.

Lige nu kan han ses i en større rolle i den prisvindende tv-serie "The Affair", som vises på HBO Nordic.

Læs mere om: