13. apr. 2015
Af Lene Skriver Bak

Disneys Frost kommer til København

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/frozen.jpg
All Over Press
Forud for åbningen af et nyt Frost-show i Disneyland Paris bliver Gammeltorv i København omdannet til et magisk Frost-univers og stemmen bag Anna, Kristine Yde, glæder sig

25. april vil man kunne opleve universet fra den enormt populære Disney-tegnefilm ”Frost” på Gammeltorv i København.

Her markerer Disneyland Paris nemlig, at et nyt show med ”Frost”-tema har premiere i forlystelsesparken til sommer.

LÆS MERE: Maria Lucia æresgæst til Frost-fødselsdag

Mød Frost-heltinderne

Det er to søstre, der er hovedpersoner i ”Frost”-filmen, nemlig prinsesse Anna og dronning Elsa, og på Gammeltorv vil stemmerne bag dukke op og synge for i fællesang. Maria Lucia lægger stemme til Elsa, mens Kristine Yde er den viltre Anna.

- Jeg synes, det er en fed idé. Filmen er blevet så ikonisk, og her er en mulighed for børnene at møde stemmerne bag og blive en del af universet for en stund. Der bliver jo lavet et kæmpe set-up, og det er ret fantastisk, fortæller Kristine Yde til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Disney samler. Det er noget, vi kan være fælles om, og jeg håber virkelig, at der kommer en masse børn og får en oplevelse ud af det.

LÆS MERE: Kristine Yde: Jesper Winge Leisner forkæler Dirty Dancing-holdet

Vild med Anna

”Frost” er den animationsfilm, der har indtjent flest penge nogensinde og faktisk er filmen på top fem over de mest indtjenende film nogensinde i selskab med store film som ”Titanic” og Avartar”.

Elsa og Anna er da også yderst populære Disney-prinsesser blandt fans af både filmen og Disney. Også stemmen bag Anna, Kristine Yde, er glad for ’sin’ prinsesse:

- Anna er bare så charmerende. Hun har mange kluntede og kiksede karaktertræk, som jeg kan genkende i mig selv, og selvom hun måske ikke lige tænker alting helt igennem, får hun noget ud af det og hun er sådan en, børn kan spejle sig i og se op til.

Det har været en dejlig opgave at være Annas stemme, fortæller Kristine, der har nydt at være en del af Disney-universet.

- Alt det arbejde, jeg har fået lov at lave for Disney er fuldstændig fantastisk. Det er en fantastisk arbejdsplads. Og at skulle lave en Disney-prinsesse er en pigedrøm. Jeg har selv løbet og leget Disney-prinsesser ude i haven, da jeg var barn.

Gammeltorv bliver omdannet til et Frost-univers lørdag d. 25. april kl. 12.30.

Læs mere om: