Erik Clausen har brækket hoften og aflyser alt

Erik Clausen brækkede sin hofte i juli, og det får nu konsekvenser. Den 76-årige filmskaber, maler og entertainer aflyser alle arrangemener resten af året, oplyser hans selskab "Cirkus Cosmos Clausen" i en pressemeddelelse.
Jeg undskylder
- Jeg undskylder mange gange over for både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive gammel, har jeg måttet indse, og jeg har brug for ekstra tid til at komme i form igen. Jeg regner dog bestemt med at være klar igen til næste år, siger Erik Clausen i pressemeddelelsen.

Han skulle blandt andet i efteråret have optrådt med med sit satiriske talkshow "Fra den ene hjernehalvdel til den anden 2.0". Nu er han i stedet i gået i gang med genoptræningen og er altså ikke i stand til at optræde mere i år.
