31. maj. 2014
Af Malan Joensen
Filminstruktør Henning Carlsen er død
Henning Carlsen og hustru Else Carlsen fotograferet i 2012.
Foto: AOP
Instruerede blandt andet bag den dansk/franske film ”Oviri” med Ghita Nørby, Sofie Gråbøl og Donald Sutherland.
Filminstruktøren Henning Carlsen er død kort før sin 87-års fødselsdag, skriver Ekstra Bladet.
Henning Carlsen var især kendt for filmatiseringen af Knut Hamsuns roman ”Sult” fra 1966, der senere blev optaget i den danske kulturkanon.
Henning Carlsen instruerede også ”Oviri”, der havde premiere i 1986.
Den dansk/franske film handler om maleren Gauguin, og på rollelisten ses blandt andre Donald Sutherland, Ghita Nørby og en 18-årig Sofie Gråbøl.