Husker du? 55 år siden Ghita Nørby og Dario Campeotto blev gift

Foto: Jeppe Michael Jensen/BILLED-BLADET

Det er 55 år siden Ghita Nørby og Dario Campeotto sagde ja til hinanden i Sankt Ansgars Kirke i København. Se det søde bryllupsbillede.

Tirsdag, 16. januar 2018 - af Juliane Olsen

I 1962 startede en ild, der ikke kunne tæmmes, og resultatet blev et bryllup mellem et dybt forelsket par samt en velskabt søn.

Sangeren Dario Campeotto forelskede sig i skuespilleren Ghita Nørby under optagelserne til ”Han, hun, Dirch og Dario” i 1962.

Året efter fulgte et bryllup, der stod i den katolske Sankt Ansgars Kirke i København den 19. december med snedække på brostenene.

Ghita Nørby fik søn med Dario

Ægteparret fik sammen sønnen Giacomo Campeotto, der er født i 1964, og som i dag er en succesfuld instruktør. 

Kærligheden holdt dog som bekendt ikke mellem det elskede filmpar, og Dario Campeotto og Ghita Nørby gik hvert til sit i 1969.

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Undervejs var parret bosat i Torino i Italien, hvor Dario Campeotto har sine rødder, men efter en årrække vendte de hjem til Danmark.

Ghita Nørby gift to gange siden

Dario Campeotto er i dag gift med Gertrud Campeotto, som han mødte i 1971, og sammen har ægteparret børnene Claudio Campeotto og Filippo Campeotto.

Ghita Nørby blev efter skilsmissen fra Dario Campeotto gift med kollegaen Jørgen Reenberg, men ægteskabet ophørte i 1978.

I 1984 blev hun så gift med sin sidste ægtemand, kapelmester Svenn Skipper, som hun stadig danner par med i dag. 

Ghita Nørby og Dario Campeotto var smaskforelskede ved deres bryllup den 19. december 1963

Ghita Nørby og Dario Campeotto var smaskforelskede ved deres bryllup den 19. december 1963