Torsdag, 3. januar 2019 — af Lisbeth Grube

Iben Hjejle og Signe Lindkvist bliver værter ved prestigefyldt prisfest

Signe Lindkvist og Iben Hjejle.
Signe Lindkvist og Iben Hjejle.
Foto: Birger Storm
Veninderne Iben Hjejle og Signe Lindkvist springer ud som værtsduo ved Bodilprisen 2019.

De er bedste veninder, ”Vild med dans”-stjerner, laver podcast sammen - og nu bliver de også en værtsduo.

Skuespiller Iben Hjejle og TV-vært Signe Lindkvist, som har stor succes med podcasten "Sitter", skal være værter ved Bodilprisen 2019, når de prestigefyldte statuetter bliver uddelt lørdag den 2. marts.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Værter for brag af en bodilfest

Og 47-årige Iben og 44-årige Signe glæder sig til et brag af en bodilfest i Stærekassen i København.

- Vi holder kæmpe meget af den danske filmbranche og ikke mindst af den hårde stab af danske filmkritikere. Og der findes jo intet bedre i verden end at drille dem, man elsker. Så det glæder vi os vildt meget til at gøre ved bodilfesten.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

- Bodilprisen er jo Danmarks ældste filmpris og også den med den flotteste statuette, og at festen så skal holdes på et så mondænt sted som Stærekassen, gør ved gud ikke vores forventninger mindre. Det kan kun blive en kæmpe flot aften, særligt hvis vi kan holde Tommy Kenter væk fra kagebuffeten, udtaler værtsduoen i en pressemeddelelse.

De nominerede offentliggøres den 11. januar, og der uddeles priser i følgende kategorier:

  • Bedste danske film
  • Bedste kvindelige hovedrolle
  • Bedste mandlige hovedrolle
  • Bedste kvindelige birolle
  • Bedste mandlige birolle
  • Bedste ikke-amerikanske film
  • Bedste amerikanske film
  • Bedste fotograf
  • Bedste dokumentar
  • Bedste manuskript
  • Årets Sær-Bodil
  • Årets Æres-Bodil

Desunden uddeles Henning Bahs-prisen, som går til den bedste scenograf, og Blockbuster Talentprisen, der gives til et særligt talent inden for dansk film.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden