25. maj. 2014
Af Malan Joensen

Paprika Steen efter skilsmissen: Vi er stadig de bedste venner

Paprika Steen.
Paprika Steen.
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren og instruktøren har stadig et tæt forhold til eksmanden Mikael Rieks.

For nyligt blev Paprika Steen og filmproducer Mikael Rieks skilt efter at have været sammen i 15 år.

Og på trods af skilsmissen har Paprika Steen det fint, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Det går rigtig godt. Jeg har det strålende. Mikael og jeg er stadig de bedste venner og taler sammen hver dag. Mikael er flyttet ind til København, mens jeg er blevet boende i Charlottenlund. Vi har stadig et meget tæt forhold til hinanden, siger Paprika Steen, der har planer om på sigt at flytte til København.

Paprika Steen og Mikael Rieks har en søn på 13 år. Skuespilleren er i denne uge aktuel i filmen ”Kolbøttefabrikken”, der har premiere torsdag.

Læs mere om: