paprika steen

Om Paprika Steen

Paprika Steen, døbt Kirstine Steen, født 3. november 1964 på Frederiksberg er en dansk skuespillerinde og filminstruktør.

Paprika Steen startede i dansk film med at spille forskellige mindre roller, men fik store roller i filmene Okay og Elsker dig for evigt. Hun vandt en Bodil for bedste kvindelige birolle for Den eneste ene i 2000. Den helt store triumf oplevede Paprika Steen i 2003 hvor hun modtog både Robert og Bodil som både bedste hoved- og birolle for filmene Okay og Elsker dig for evigt. Paprika Steen startede som den sjove kvinde i Lex & Klatten sammen med vennerne Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin, der senere, uden hende, blev til Det Brune Punktum.

Paprika Steen blev i 2000 tildelt en Bodil for bedste kvindelige birolle for rollen som Stella i Den eneste ene. I 2003 blev det til endnu en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for rollen som socialrådvigeren Nete i Okay. I 2008 fik hun en Zulu Award for bedste kvindelige hovedrolle, for rollen som vikaren Ulla fra det ydre rum i filmen Vikaren. Der skulle 13 optagelsesprøver og fem års søgning til, før Paprika Steen kom ind på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Paprika Steen fik i 2004 sin instruktørdebut med filmen "Lad de små børn...", og i 2007 udkom hendes anden film "Til døden os skiller".

Hun er datter af musiker Niels Jørgen Steen og skuespiller Avi Sagild. Hun er søster til skuespiller og musiker Nikolaj Steen, og halvsøster til producer og musiker Kim Sagild. Hun er samlevende med filmproducer og manuskriptforfatter Mikael Rieks. Steen var den 10. februar 2010 vært ved Zulu Awards 2010, hvor hun vandt prisen som "Årets danske skuespillerinde" for filmen Applaus.

Paprika har også adskellige tv-serier på cv'et, senest den meget roste tv-serie "Lykke" fra 2011.

Kilde: Wikipedia