18. sep. 2013
Af John Lautrup

Paprika Steen har sat huset til salg

Paprika Steen har sat huset til salg
Paprika Steen og Mikael Rieks med deres søn, Otto.
AOP
Paprika Steen og hendes mand trænger til forandring og flytter til byen.

Forstadsluften i Vangede er friskere end byluften inde midt i København, men ikke desto mindre har Paprika Steen og hendes mand, filmproducent Mikael Rieks, fået lyst til luftforandring. Parret har sat deres hus i Vangede til salg for 5.365.000 kroner for at flytte til byen, skriver Ekstra Bladet.

De købte huset på 250 kvadratmeter i 2002 for 2.150.000 kroner og har derudover brugt millioner af kreditforeningskroner på at renovere det, så friværdien er ifølge Ekstra Bladet til at overse. De kan altså kun se frem til at blive rige på ny inspiration ved at flytte, og det er da også med vemod i sindet, at Paprika Steen skiller sig af med huset, hvor hun har boet i 13 år med sin mand og deres søn, Otto.

- Jeg elsker det sted, men vi har behov for at flytte. Vi vil ind til byen og prøve noget andet. Det er bare en følelse af, at vi har brug for flere mennesker på gaden, siger hun til avisen, og tilføjer om vemodet:

- Det er altid vemodigt, men det er godt at komme videre. Det er min natur som skuespiller.

Læs mere om: