21. sep. 2016
Af Lisbeth Grube

Rasmus Botoft: Grænseoverskridende at optage swinger-film

Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff.
Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespiller Rasmus Botoft er glad for, at han har indspillet filmen ”Swinger” med gode kolleger - og hustruen Lisbeth Wulff.

Rasmus Botoft ruller sig ud som fyrig swinger i den nye, danske komedie af samme navn, og til gallapremieren onsdag i København fortalte den 44-årige skuespiller, at det har været en grænseoverskridende oplevelse.

- Ja, nogle af scenerne har helt klart været grænseoverskridende. Derfor har det været dejligt at have sådan nogle gode kolleger, så jeg har følt mig tryg. Jeg kunne ikke have gjort det med hvem som helst, siger Rasmus Botoft til BILLED-BLADET om de mere lumre scener.

Kriseramt ægtepar

Filmen blev optaget på Ærø, nærmere bestemt på Badehotellet i Ærøskøbing, og ø-livet gav et stort sammenhold. Martin Buch og Mille Dinesen spiller komediens kriseramte ægtepar, der tager på weekendtur i swingerklubben, hvor bl.a. Rasmus Botoft, Natalie Madueño, Birthe Neumann og Lisbeth Wulff er blandt de øvrige gæster.

Privat er swingerlivet ikke noget for Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff. Skuespillerparret holder ægteskabet levende ved at udfordre hinanden, og de rejser meget sammen.

- Vi holder os vågne! Og så er vi hinandens gode venner. Vi er rigtig gode kammerater, siger Rasmus Botoft.

”Swinger” har premiere i dag, den 22. september.

LÆS MERE: Rasmus Botoft - Jeg er så stolt af min kone

Læs mere om: