12. sep. 2017
Af Casper Nielsen

Rørende gensyn for Morten Grunwald: Olsen Bandens palæ indviet

Morten Grunwald og Jes Holsø ved indvielsen af Det Gule Palæ
Morten Grunwald og Jes Holsø ved indvielsen af Det Gule Palæ
Foto: Poul Hansen
Morten Grunwald var med, da togtårnet Det Gule Palæ, kendt fra "Olsen-banden på Sporet", blev indviet i Gedser.

- Man kan næsten fornemme Hr. Godtfredsen komme ud af køkkenet med kaffekanden, sagde Morten Grunwald som en kommentar til den oplevelse, det var træde ind i Det Gule Palæ i Gedser.

Sådan kaldes det togtårn, som blev berømt i ”Olsen-Banden på sporet” fra 1975, og som efter gennemgribende renovering er blevet indviet på Gedser Remise.

https://imgix.billedbladet.dk/dgp_indvielse_bennybilen_fotograf_martin_moller_3.jpg
Foto: Martin Möller

Rune Holm Clausen fra Olsen Banden fanklub.dk havde inviteret både Grunwald, Jes "Børge" Holtsø samt skuespilleren Søren Steen, der også var med i filmen med til indvielsen.

QUIZ: Test din viden om Olsen Banden

Trods silende regn trak den begivendhed cira 800 gæster til.

Blandt talerne var Guldborgsunds borgmester John Brædder samt lederen af Rostock Kulturhistoriske Center, Steffen Stüth. Sammen klippede de det røde bånd og fuldendte dermed åbningen og indvielsen af Det Gule Palæ.

Projektet har været et samarbejde imellem de to danske Olsen Banden fanklubber - den tyske og den danske - samt Gedser remise.

Mange har støttet Det Gule Tårn

Økonomien har været stram, men takket være donationer fra flere fonde og fra fans af Olsen Banden samt togentusiaster er det lykkedes at fuldende projektet.

A.P. Møller Fonden har doneret én million kroner til projektet og Underværker-kampagnen fra Real Dania Fonden har doneret 250.000 kr.

Flytte- og restaureringsarbejdet blev for tre år siden estimeret til at koste omkring 5 millioner kroner.

Ligner filmens kulisse

Førstesalen i Det Gule Palæ er indrettet så det næsten ligner filmens kulisse, hvor de to "tårnugler", Hr. Brodersen og Hr. Godtfredsen, styrer togtrafikken hen over en kande varm kaffe og en lun smørkage.

Indretningen blev muliggjort af en donation på 120.000 kr. fra Nordisk Film og Streamingtjenesten Dansk Filmskat.

Læs mere om: