14. dec. 2016
Af Casper Nielsen

Sådan var Dirch Passer i Pigen på Egborg

Dirch Passer og Birgit Sadolin i "Pigen fra Egborg" fra 1969.
Dirch Passer og Birgit Sadolin i "Pigen fra Egborg" fra 1969.
Foto: TV 2
Dirch Passer havde et godt øje til unge Sisse Reingaard, som han spillede overfor i ”Pigen på Egborg”, som TV 2 Charlie viser i aften.
– Vi kunne godt lide hinanden, siger Sisse Reingaard, der husker klassikeren "Pigen fra Egborg" fra 1969 med glæde.
- Dirch Passer var så sød ved mig. Vi blev venner, og han inviterede siden mig og min afdøde mand, filmfotografen Claus Loof, med til sit bryllup, siger Sisse Reingaard, der har titelrollen i aftenens store Dirch Passer-film ”Pigen på Egborg”. Sisse Reingaard er i dag 70 år, bor i København, men har pensioneret sig selv som skuespiller.

Kostede 850.000 kroner

I sommeren 1969 var hun med til at lave den hyggelige film sammen med bl.a. Birgit Sadolin, Willy Rathnov og Karl Stegger. Meget blev – ifølge en reportage fra optagelserne i Aktuelt i 1969 – indspillet på Vallø slot, hvis hyggelige køkken lagde lokaler til Dirch og Birgit Sadolins scener. DIRCH PASSER: Se hans bedste jokes fra BILLED-BLADET Her skulle der ifølge en bestillingsliste bruges: ”Fem kilo rå fars, en stor gryde brun sovs, en portion havregrød uden smørklat, fire firkantede stykker franskbrød uden smør”. - Der er ikke råd til at holde pauser, hver produktionsdag koster 30.000 kroner og filmen kommer til at koste 850.000 kroner, sagde produktionslederen Palle Schnedler-Sørensen dengang til Aktuelt. Titlen skulle egentlig have været ”Eros fra Egborg", men det blev ændret inden premieren, der stod 12. september 1969. "Pigen fra Egborg" kan ses på TV 2 Charlie onsdag 14. december kl. 20.35.
https://imgix.billedbladet.dk/20161202_han0740.jpg
"Pigen fra Egborg" fra 1969 havde Sisse Reingaard i titelrollen som pigen. Her er Sisse Reingaard fotograferet i december 2016.
Foto: TV 2

Læs mere om: